ÆLLING PÅ ØDSTED FESTIVAL

Ællingen kommer selvfølgelig fra fortælling om vores logo: anden Pedro. Vi ønsker at bringe så mange mennesker ind i ØF som muligt, da det jo er netop de skønne folk bag scenetæppet, der skaber fælleskabet og festivalen.

Rollen som ælling er ikke så omfangsrig, men et tilbud om at være med til at skabe noget, som vi selv mener er ret fedt. Samtidigt kan du smage lidt af den festivalsmagi, som opstår inden pladsen officielt åbner, og føle alt den gode energi, som vi afviklere får smidt lige tilbage i hovedet af alle vores søde gæster. 

Som del af ØF, om du er bestyrrelse, sjak eller ælling, så er du forplejet under de dage du kommer og hjælper. Og hvis du mangler et sted at sove, så finder vi helt sikkert også en løsning på det!

De forskellige roller og hvad de indebærer kan du finde lige her

Vi gad vildt godt høre lidt om hvem du er, hvad du synes er sjovt og eventuelle præferencer for, hvornår dine ællinge-dage ligger. Så prøver vi få at det hele til at gå op i en højere enhed. Én ting kan vi love - højt humør og syngende highfives!