Barselona
Barselona har de sidste 2,5 år udviklet og forfinet – både i deres lyd og sangskrivning. Barselona har sat tålmodighed og grundighed øverst på dagsordenen – en proces, som har medvirket til en fordybelse, hvor Barselona har mere på hjerte end nogensinde før. Dette nye kapitel kommer derved som opfølger på deres seneste album ’1 Dag Er Vi 1 Minde’, hvor Rud og Rasmus siden da har gennemgået en enorm personlig udvikling – og gjort sig erfaringer på livet, der på naturlig vis har haft betydning i tilblivelsen af de nye sange.
UNG-SKAB
Duoen, bestående af Clara Rose Lundberg (vokal) og Eigil Bjørn Meldgaard (vokal og produktion), mødte hinanden en efterårsdag i 2019 i deres lille hjemby, nær kysten nord for København.
Som perifær relation med baggrunde inde for hhv. skuespil og klassisk violin, havde de to aspirerende musikere ikke meget tilfælles, da de første gang stod i Eigils fars kælderstudie og plantede frøene til hvad, der først blev til venskab og senere til UNG-SKAB.
FOX PALOMA
Med deres 60'er inspirerede, 12-strengs, psych pop energi garanterer vi for at Fox Paloma til sommer charmerer sig ind på jer i vores grønne ådals-omgivelser.
Denne trio er som et form for overnaturligt væsen dukket op ud af Danmarks tågefyldte nordlige region. Fox Paloma bringer den originale beatlyd, som havde de aldrig lavet andet!
SMAG PÅ DIG SELV
Så er der sikret endnu en fantastisk musikalsk oplevelse i form af Smag På Dig Selv. Kom og vibe med på Ødsted Festival!!!
En trommeslager og to saxofonister. Så simpel er opskriften på et af nordens vildeste live-bands. Det smager af punk, det smager af jazz, også lidt af pop, hip-hop, afro-beat og måske noget 90’er-dance. Christianshavner-trioen Smag På Dig Selv er indbegrebet af instrumental eufori – farlig, fremadstormende, forførende og fri
TERRASSE
Et af de nye skud på stammen fra Vejle. Vi glæder os meget til at se hvad vækstlaget i lokalområdet har at byde på!
Her er hvad de siger om sig selv:
TERRASSE er et band bestående af 3 gutter, som er fyldt med energi. Vi elsker at spille musik, og endnu mere, at spille for et publikum. - Vores musik er inspireret af det nutidens unge lytter til, dog med et funky twist, som giver vores lyd og vi kalder det "drengepop"
PRISMA
PRISMA har haft fart på siden udgivelsen af deres anden EP ‘Inside Out’. EP’en høstede en 6 stjerners anmeldelse hos GAFFA, og deres første koncert ugen efter gik hjem med 5 stjerner.
Siden da har de to søstre spillet et utal af festivaler i Danmark, og deres hit-single “Seven Greedy Girls” var den mest spillede sang på P6 beat i 2021. Deres koncereter sender pulsende bølger gennem crowden når de instenst og intimt står og synger til hinanden på scenen.
KIND MOD KIND
Hvordan vil det lyde, hvis When Saints Go Machine og Medina fik et kærlighedsbarn med flair for techno? Måske endda 5 af slagsen? Kind mod Kind er en ny dansk gruppe bestående af fem fyre i starten af 20’erne, der efter at have lavet musik sammen i en håndfuld år, nu har fået hul på et musikalsk univers, der er helt deres eget. Fælles for alle sangene, er en storladen, næsten cinematisk stemning, som giver lytteren en følelse af at tænke tilbage på minder, som de ikke har haft endnu
HUNNID22
Vi glæder os meget til at bounce med på Ødsted Festival 2023.
Det nyskabende kollektiv fra Aarhus V, arbejder på at skubbe grænser og udfordrer hele
Hiphop scenen i Danmark, med deres avantgarde tilgang til at skabe musikalske
kompositioner, der går fra at være hårdtslående og energiske, til at være ørehængende og pakket med soul
PATER
Byd velkommen til dette spændende band fra Aarhus!
Paters musik tager udgangspunkt i forsangeren Stines sange om stivnede idealer, køn og relationer. I mødet mellem de brutale tekster og musikernes nærvær og begejstring, opstår Paters lyd. Blandt de syv medlemmer er to søskendepar og fire kollektivroomies. Dén tryghed stråler igennem i en intens liveoplevelse, hvor blæs,
percussion, samples og synth vender vores forventninger til pop på hovedet.